TC vinteren 2013

Så fik vi igen afholdt vintertræf på Touring Campen. Vejret havde været rigtig slemt dagene for inden, så vi var spændte på hvordan der så ud da vi nåede frem.

Der var væltet et par store træer, men der var heldigvis ikke sket slemme skader på hverken bygninger eller de "faste" vintertelte.

Der var endog et ganske fint hvidt lag, så det var et smukt syn.

Vinden havde ikke helt lagt sig, så vi klumpede lidt sammen hvor vi nu kunne finde mest læ.

Det blev en hyggelig weekend med besøg fra både Holland, Tyskland og Norge - og større deltagelse end i årene forinden. Der blev serveret "farlig" gløgg, bakskuld med kaffepunch, vafler, pandekager og meget, meget mere....